Handelsbetingelser

Følgende vilkår gælder for alle ydelser og produkter, der bliver solgt og leveret gennem Semesto og andre hjemmesider, der administreres af Semesto. Handelsbetingelserne gælder for enhver opgave, Semesto påtager sig. Din adgang til og brug af hjemmesiden udgør samtykke til at være bundet af disse betingelser, som etablerer et kontraktforhold mellem dig og Semesto. Hvis du ikke giver samtykke til vilkårene, må du ikke tage adgang til eller bruge hjemmesiden. Semesto kan fra en tid til anden ændre vilkårene. Ændringerne i vilkårene vil træde i kraft, efter Semesto slår sådanne opdaterede vilkår op på rette sted. Din fortsatte adgang til eller brug af hjemmeside eller køb af vores produkter efter sådanne opslag udgør samtykke til at være bundet af de ændrede vilkår.

Generelle oplysninger

Semesto ApS
CVR: 42337919
Floravænget 3, 1mf.
5250 Odense SV
Tlf. +45 61778469

Semesto er formidler og leverandør af online-kursus ydelser. Semesto faciliterer undervisningskurser og materiale, leveret af vores kompetente medarbejdere og kursusudbydere.

Priser og betaling

Den gældende pris er den, som på dagen for bestillingen er angivet på den pågældende vare. Alle priser er inklusiv moms og angives i DKK. Semesto kan frit ændre de oplyste priser uden forudgående varsel. Er der sket en trykfejl og køber burde vide eller ved, at der er tale om en trykfejl, kan køber ikke få den trykfejlede pris. Semesto kan til hver en tid annullere en ordre, der er sket ved en trykfejl på prisen. Ved bestilling kan du se den endelig pris, hvilket er inklusive moms og evt. afgifter. Hos Semesto kan der betales med VISA-kort og Mastercard, via betalingsgateway’en udbudt af Stripe. Semesto krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder at man ikke kan aflæse dine indtastede informationer.

Fortrolighed

Hos Semesto mener vi, at tillid og fortrolighed er afgørende for et godt samarbejde. Alle oplysninger modtaget fra dig eller om dig vil blive behandlet fortroligt, og alle medarbejdere er underlagt tavshedspligt.

Ansvar

Semesto er ikke ansvarlige for nedbrud eller midlertidige afbrydelser på vores hjemmeside, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, der er uden for Semesto kontrol. Det kan ikke garanteres, at du kan anvende downloadede filer på alle computere, og ved brugen af filerne vil det altid formodes, at du er i besiddelse af en software, som kan åbne/læse den relevante fil.

Levering

Alle kurser solgt gennem Semesto, leveres online. Du gives adgang til vores online kurser, straks efter gennemførelse af betalingen.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du køber adgang til vores onlinekurser. Du skal inden for 15 dage fra modtagelsen give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde købet. Meddelelsen skal gives ved mail på: [email protected]

Fortrydelsesfristen gælder kun i det omfang, at du ikke påbegynder at anvende kursusmaterialet og de købte ydelser. Du er indforstået med at du derfor ikke kan gøre fortrydelsesfristen gældende, såfremt du påbegynder brugen af kursusmaterialet.

Fejl og Mangler

Ved fejl eller mangler, hvor der herefter skal ske reparationer og lign., vil ske efter følgende procedure: Du henvender dig til os med den konkrete fejl eller mangel og vi vil herefter gøre brug af vores afhjælpningsret til enten at om-levere, redigere eller tilføje kursusindhold og hertil relaterede ydelser, til dig.

Tilbagebetaling af købsbeløbet og returnering af varen

Hvis du fortryder dit køb, får du det fulde beløb tilbage. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

  • - Såfremt du har påbegyndt brugen af kursusmaterialet og andre relaterede ydelser hertil.
  • - Ved mindre tekniske problemer og kortere perioder med manglende adgang til de købte kurser og ydelser.

Vi refunderer din betaling senest 14 fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Persondatapolitik

For at du kan indgå en aftale med os og handle på semesto.dk har vi brug for følgende oplysninger om dig: Navn, Mail-adresse og betalingsoplysninger. Behandlingen sker efter reglerne i vores Persondatapolitik.

Lovvalg og værneting

Enhver tvist der udspringer af dit køb gennem Semesto samt på hjemmesiden eller heraf følgende tvister, herunder disse handelsbetingelers omfang eller gyldighed, er underlagt dansk ret og skal indbringes for Retten i Odense.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til [email protected] Har vi ikke fundet en løsning sammen, har du mulighed for at indgive en klage til Center for Klageløsning; Nævnenes Hus Toldboden 2 Viborg 8800 Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse [email protected]

Betingelser for brug af Semestos kurser

Semesto forbeholder sig retten til løbende og uden varsel at ændre indhold i vores kurser. Såfremt kunden i henhold til dansk rets almindelige regler lider et tab som følge af forhold eller undladelser som Semesto er ansvarlig for, er Semestos erstatningsansvar begrænset til et beløb svarende til kursets pris. Vores platformsmodel betyder, at vi ikke gennemgår eller redigerer kurserne for juridiske spørgsmål, og vi er ikke i stand til at bestemme lovligheden af kursusindholdet. Vi udøver ikke nogen redaktionel kontrol over de kurser, der er tilgængelige på platformen, og som sådan garanterer vi ikke på nogen måde pålideligheden, gyldigheden, nøjagtigheden eller sandheden af kurserne. Hvis du tilmelder dig et kursus, stoler du på alle oplysninger leveret af en instruktør på egen risiko. Utilfredshed med kursets indhold udløser hverken hel eller delvis refundering.

Ulovlig tilegnelse af kurset

Adgangen til et onlinekursus er personlig. Hvis en person uberettiget og uden tilladelse bruger en anden persons adgang til et onlinekursus eller på anden vis skaffer sig uberettiget adgang til et kursus, medfører dette pligt til at betale det fulde eller forhøjet kursusgebyr til Semesto uanset, om personen har deltaget i hele eller kun dele af kurset. Sådan adfærd kan ligeledes være i strid med straffeloven og vil i så fald blive anmeldt til politiet. Deles kundens brugerprofil/password med andre, vil det resultere i, at kundens adgang til videoerne bliver spærret, uden, at kunden har krav på kompensation.

Ret til at afvise kursister

Semesto forbeholder sig ret til at afvise kursister på et hvilket som helst grundlag uden begrundelse.

Forbud mod kopiering

Studerende må ikke kopiere eller optage indhold fra online kurser, som sælges på Semesto.dk. Overtrædelser vil blive retsforfulgt.

Bedømmelser

Studerende har mulighed for at bedømme onlinekurserne. Sådanne bedømmelser skal være saglige og relevante. Studerende har ikke krav på, at Semesto skal offentliggøre sådanne bedømmelser.

Ansvarsfraskrivelse

Ved brugen af de kurser, som tilbydes gennem Semestos platform, kan hverken Semesto eller instruktører gøres ansvarlige for skader, tab eller følgevirkninger, som måtte opstå direkte eller indirekte, som følge af oplysninger fra brugen af materialet.

Det er dit eget ansvar at rådføre dig hos en læge, hvis du er syg eller inden du følger anvisninger givet i ethvert kursus eller udfører nogle øvelser. Ligeledes garanterer hverken Semesto eller instruktørerne at du opnår det resultat du ønsker efter at have fulgt et kursus.